Psalms 4

At stole på Herren

Til korlederen: Brug strengeinstrumenterne. En sang af David.

1
2 Hør mig, Gud, når jeg råber om hjælp,
for du er en god Gud.
Du har hjulpet mig før,
når jeg var trængt op i en krog.
Vær nådig imod mig
og lyt til min bøn!

3 I oprørske mennesker,
hvor længe vil I krænke min ære?
Hvor længe vil I stræbe efter falskhed
og foretrække løgn og bedrag?

4 I må forstå, at Herren velsigner dem,
der trofast følger ham.
Han hører mit råb om hjælp,
han svarer, hver gang jeg kalder.


5 Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.
Tænk jer om, forhast jer ikke.

6 Bring hellere ofre til Herrens ære
og sæt jeres lid til ham.


7 Mange klager: „Hvorfor hjælper Gud os ikke?”
Herre, se i nåde til os.

8 Mit hjerte glæder sig mere over dig
end over en rig høst af korn og vin.

9 Jeg kan roligt lægge mig til at sove,
for du, Herre, beskytter mig.
Copyright information for DanBPH